Blog
Ræk efter stjernerne – gør som Kennedy :-)
Har du et minut? Så bliv inspireret af en lille historie om motivation – og om, at det betaler sig at stræbe efter noget stort.
Ægte innovation, salg og vækst kommer først, når man tør være sig selv, række efter himlen og tro på det, man sælger. Og det vidste den tidligere amerikanske præsident Kennedy bedre end nogen.
Én af de mange historier, der går om en af Amerikas mest afholdte, famøse og ikoniserede præsidenter, lyder således:
Da præsident Kennedy kom hjem til Det Hvide Hus den 12. september 1962 efter at have leveret sin berømte tale om at bringe et menneske til månen og sikkert hjem igen, satte han sig til skrivebordet for at lave noget papirarbejde.
Ikke længe efter meldte chefen for det amerikanske rumagentur, NASA, sin ankomst, og da han trådte ind i Det Ovale Kontor, var det med bekymret mine. Han måtte meddele sin præsident, at han aldrig havde hørt om planerne for en månelanding og tilføjede:
“Det, med at sende et menneske til månen og sikkert hjem igen, det ved jeg simpelthen ikke, om vi kan.”
Ifølge overleveringen, fik denne sætning præsident Kennedy til at kigge op fra sit papirarbejde, smile beroligende og sige:
“Det kan I nu!”
Comments are closed