Tag: Kernefortælling

  • Sukkersheriffen

    Sukkersheriffen

    Sukkersheriffen har viden, humor og hjerte på det rette sted. De hjælper ‘rigtige mænd’ til sundere vaner på en sjov, uhøjtidelig og underholdende måde, så de lever længere og får mere energi.

    Når Sukkersheriffen har været på besøg på et af landets værksteder eller i en af produktionsvirksomhedernes haller, så efterlader de meget andet end grøntsager, hulahopringe og sjippetov – de efterlader nemlig også grin, et bedre arbejdsmiljø og op til flere aha-oplevelser om hvor let det faktisk kan være at slippe den kroniske træthed og manglende energi i hverdagen.

    Get Ajour bistod Sukkersheriffen med en kernefortælling, en storytellingstrategi, en logofigur (Sukkersheriffen), en grafisk identitet og en såkaldt speed video. Dermed fik virksomheden en ny måde at komme ‘ud over rampen’ og en tyk understregning af, hvor vigtigt et arbejde virksomheden gør for at forbedre mænds liv.

     

  • Egelund Slot

    Egelund Slot

    Egelund Slot fylder 100 år. I 100 år har slottet prydet det smukke skov- og haveparti ned mod Esrum Sø ved Fredensborg. I 100 år har den smukke bygning tilbudt lokaler, værelser og åbne lyse rum til mennesker så forskellige som dronninger, professorer og forretningsfolk.

    Det er hér, at dronning Louise har nydt sit hjem væk fra storbyen og hér, at et væld af professionelle gæster har løst udfordringer, diskuteret nyheder og skabt relationer i forbindelse med et kursus, en konference eller et møde i eksklusive og inspirerende omgivelser.

    Get Ajour bistår Egelund Slot med deres jubilæumskommunikation ved at stille skarpt på de værdifulde fortællinger, der udgør dets historie og styrker dets fundament. Historier, der bidrager til at gøre stedet til det unikke og helt vidunderligt aktuelle sted, som det er i dag – også 100 år efter at slottets første sten blev lagt.